Gå til sidens indhold

Regnskabsstatistik for jordbrug 2017

Publikationen beskriver økonomien i konventionelt landbrug, økologisk landbrug og gartneri.

Statistikken dækker både heltids- og deltidsbedrifter. Publikationen gennemgår jordbrugserhvervet fordelt efter produktionsområde, bl.a. kvæg, svin, fjerkræ, pelsdyr, planteavl og gartneri.

2017-udgaven rummer blandt andet disse resultater:

  • Det gennemsnitlige driftsresultat for jordbrug blev firedoblet fra 2016 til 2017. For første gang siden 2013 havde jordbrug i gennemsnit et positivt resultat og dermed råd til at aflønne ejernes arbejde.
  • Både konventionelle og økologiske malkekvægsbedrifter opnåede rekordhøje resultater i 2017 med henholdsvis 1,1 mio. kr. og knap 1,5 mio. kr. pr. bedrift. Udviklingen skyldes hovedsageligt højere mælkepriser samt højere mælkeudbytte pr. ko.
  • Antallet af jordbrugsbedrifter er faldet med 23 pct. over de seneste ti år.
  • Af heltidsbedrifternes bruttoudbytte i 2017 havde de konventionelle landbrug en andel på 87 pct., mens økologiske heltidslandbrug og gartnerier stod for henholdsvis 5 pct. og 7 pct. af det samlede bruttoudbytte.

Regnskabsstatistik for jordbrug

Kolofon

Regnskabsstatistik for jordbrug
Erhvervsliv
ISBN pdf: 978-87-501-2310-1
Udgivet: 15. november 2018 kl. 08:00
Antal sider: 108
Kontaktinfo:
Henrik Bolding Pedersen
Telefon: 39 17 33 15

tilmeld dig nyheder

Modtag nyheder om de emner, der interesserer dig